Kompensation


Synskonsulenter

Alle kommuner har pligt til at kunne yde rådgivning om handicap - herunder synshandicap. Mange kommuner har løst forpligtelsen ved at gå sammen ( i en eller anden finansieringsform) for at drive et Kommunikations center/rådgivning/institut for syn.... eller lign. Nogen kommuner har valgt at have deres egne symskonsulenter.


Det kan derfor være lidt svært at gennemskue, hvor man skal henvende sig, for at få rådgivning og hjælp til kompensations løsninger til personer med synshandicap. (Øjenlægen skal fortælle, om man er berettiget til synsrådgivning)


Se link nedenfor: Liste fra 2017 over steder, der yder synsrådgivning til børn. I listen kan man se hvilke rådgivninger, der har aftaler med de forskellige kommuner. Hvis det drejer sig om en person, der er voksen, så ring alligevel til rådgivningen og hør om de også har synskonsulenter for voksne eller hvem man skal kontakte.

https://www.lfbs.dk/wp-content/uploads/2017/08/Oversigt-over-synskonsulenter-i-regioner-og-kommuner-08032017.pdf


Følgevirkninger af alvorlig synsnedsættelse

Tidspunktet for synsnedsættelsens opståen påvirker personens udvikling og virkelighed meget forskelligt. Der er stor forskel på at være født blind eller stærkt svagsynet og at blive det, efter at man har opbygget en referenceramme på grundlag af den seende verdens begreber. Derudover er der også stor forskel på at være henholdsvis svagsynet, socialt blind, praktisk blind, totalt blind eller have en hjernebetinget synsnedsættelse (også kaldet CVI efter den engelske betegnelse Cerebral eller Cortical Visual Impairment).


Personer, der oplever et pludseligt alvorligt synstab, vil ofte ændre adfærd og opleve psykiske reaktioner og evt. en livskrise. Det kan tage tid og kræve bearbejdning at lære at affinde sig med den nye situation.


Adfærdsændringer kan bl.a. indebære, at personen bliver mere passiv – måske indadvendt og tilbagetrukket fra fællesskabet – eller udadreagerende og indimellem aggressiv.


Personer med en alvorlig synsnedsættelse vil ofte fremstå "klodsede". Hvis man er født med en alvorligt synsnedsættelse, vil man næsten altid have en ringe udviklet fin- og grovmotorik. Dertil kommer forskellige vaner, hvor personen stimulerer sig selv ved hjælp af rokkende bevægelser, ved at stikke fingrene i øjnene, dimse med ting eller gentage lyde.


Man skal være opmærksom på, at synsevnen hos nogle personer kan variere. Det kan skyldes sygdom eller udtrætning, men det er ikke altid, at man kan finde årsagen til en varierende synsevne.


Musik og støj

Svagsynede eller blinde mennesker bruger i høj grad deres hørelse til at orientere sig med. Det kan være meget svært at få overblik og orientere sig om, hvad der foregår i rummet, hvis der er megen støj, eller hvis radio eller tv er tændt. Anvend derfor kun musik i relevante sammenhænge og med omtanke. Vær opmærksom på, at aggressivitet og støj fra andre kan skabe stor utryghed, når man ikke kan aflæse situationens eventuelle alvor ved hjælp af synet.


Ting tager lang tid

Mennesker, der ser dårligt, må søge informationer om ting og sammenhænge ved hjælp af det nedsatte syn og de øvrige sanser, når de skal løse en stillet opgave. De kan ikke, som seende, skanne omgivelserne eller opgaven med synet for hurtigt at få de relevante oplysninger. Derfor har de brug for længere tid, både til at opfatte, hvilken opgave man har stillet dem, og til at løse den.


Udtrætning

Stærkt svagsynede og blinde mennesker udtrættes lettere end normaltseende. At skulle anstrenge sig for at se mest muligt, at skulle høre, føle og lugte sig til alt det, normaltseende kan se i løbet af et øjeblik, kan være meget anstrengende. Hensigtsmæssig indretning, kendt miljø, genkendelige strukturer og god rettidig information kan i nogen grad afhjælpe dette.


Social isolation

Da det for synshandicappede er svært at se og aflæse den sociale situation og samspillet, bliver man lettere passiv, indadvendt og socialt isoleret. Når man via synssansen ikke kan forudse, hvad der vil ske lige om lidt, vil man nemt komme ud af trit med det, resten af gruppen foretager sig. Den synshandicappede bliver derved nemt hægtet af de sociale sammenhænge.


Specialpædagogiske metoder, overvejelser og svagsynsvenlige miljøer

Når man planelægger bo- eller dagtilbuddets specialpædagogiske retningslinjer, er det vigtigt at tage udgangspunkt i de konkrete beboere eller brugere og deres synsdiagnose.


Menupunkterne, der henviser til forskellige områder inden for almindelig dagligdags levevis (ofte kaldet ADL) er af vejledende karakter. Emnerne er beskrevet generelt, og beskrivelserne vil kunne uddybes yderligere. Ikke alt vil gælde for alle svagsynede. Det vil altid være relevant at indhente råd og vejledning af en synskonsulent.