Kommunikation


Kommunikation til omgivelserne

"Blindemærket" – det internationale blå færdselsmærke med manden med stokken – gør det nemt for omgivelserne at se, at personen er synshandicappet. Dermed bliver det nemmere for omgivelserne at tage de fornødne hensyn, for eksempel at vide, at personen og hans eller hendes ledsager har brug for at gå ved siden af hinanden på fortovet. Mærket kan bl.a. købes hos Butik KIK (www.butikkik.dk), tlf. 36 46 19 60.


Verbal kommunikation: Medarbejderen er den blindes eller svagsynedes øjne og må huske at viderebringe de visuelle informationer, som personen har brug for. Kommunikationen må tilpasses den enkelte, idet blindfødte ikke har samme visuelle referenceramme som senblinde.


Vend ansigtet mod den synshandicappede, når du taler til ham eller hende – og husk at spørge eller informere, før du foretager dig noget tæt ind omkring personens krop eller med personens ting.


Over for mennesker med udviklingshæmning er det vigtigt at tale konkret, dvs. at undlade billedsprog såsom at "tørre fødderne af", "have øjne i nakken", "få en lang næse" eller "købe katten i sækken" eller at sige, at "døren gik". Man bør også undgå slang som "helt kanon" osv.


Ironi kan være svært at forstå, når man ikke kan se glimtet i øjet på den, der bruger det.


Når man skal vise den svært synshandicappede eller blinde noget, skal man undlade at flytte på vedkommendes hænder. Lad i stedet hans eller hendes hænder følge din arm eller hånd ned til genstanden, eller lad hans eller hendes hånd ligge oven på din hånd eller arm, mens du rører ved genstanden. Tænk altid på, hvad der er den optimale afstand til det, der skal ses, og hvilken vinkel det bedst ses fra. Hvis man har indsnævret synsfelt, vil man se en mindre og mindre del af en ting, jo tættere man kommer på den.


Tegn til Tale

Er nemmest at se, hvis man har en ensfarvet bluse på, hvor farven har en god kontrast til hændernes hudfarve. Stå helst sådan, at den svagsynede har lyskilden bagved eller ved siden af sig, således at lyset falder på dig, og personen ikke bliver generet af blænding.


Billedmateriale

Bør "renses" for unødige ting, som ikke har noget at gøre med det, der skal kommunikeres. Gode kontraster, tydelige konturer og stor størrelse kan hjælpe yderligere. Sørg for at vise billedmaterialet sådan, at lyset falder på det (en vinkel på 70-80o i forhold til bordpladen er optimal for de fleste) og i en afstand, hvorfra man ved, at den synshandicappede kan se det bedst. Undgå blanke overflader, som reflekterer lyset og giver generende blænding.


Lydalbum

Hvis man har svært ved at se eller tolke billeder, kan man i stedet lave et "lydalbum" med en båndoptager. Brug evt. en notatbåndoptager og et bånd for hver oplevelse, eksempelvis en tur i svømmehallen, Peters fødselsdag osv. Tv, telefoner og cd- eller båndafspillere: Billedet på fjernsynet vil virke større, jo tættere på fjernsynet man sidder. Man siger vejledende, at billedet bliver dobbelt så stort, hvis man halverer afstanden til fjernsynet. Husk dog på, at personer med nedsat synsfelt kan have brug for at sidde længere fra skærmen for at se et tilstrækkeligt stort udsnit af billedet. Telefoner kan fås med store taster eller med hjælpepanel. Der findes cd- og båndafspillere med enkel betjening, eventuelt med følbar (taktil) afmærkning. Man kan også selv lave følbar afmærkning på apparaterne, så de er hurtigere og enklere at betjene. (Spørg synskonsulenten, hvem der kan hjælpe med særligt indrettede telefoner, pc’er og cd-/båndafspillere m.v. i dit område)


Social inkludering

Brug altid den synshandicappedes navn, når du taler til ham eller hende i en gruppe, så vedkommende ved, at det er ham eller hende, du henvender dig til. Det er medarbejdernes opgave at medinddrage den synshandicappede i omgivelsernes gøren og laden. Det kan man blandt andet gøre ved at kommentere, hvad de andre, der er til stede, foretager sig: "Nå Peter, du har allerede taget jakken på," eller "Jeg kan se, at du, Peter, har din nye cd med, vil du gerne have, vi skal høre den?" eller "Jeg kan se, at du, Peter, er ved at forlade selskabet, kommer du igen?"


Sig dit navn, hver gang du kommer ind i lokalet, og sig til igen, når du forlader det. Det er ikke rart at skulle gætte sig til, hvem der er i lokalet – eller at tale til en, der er gået sin vej. Ordet "hej" kan virke forvirrende, hvis det bruges til både at sige goddag og farvel med – så ved den synshandicappede ikke, om personen kom eller gik.


Udvikling af nye kompetencer

Nogle ting kan være svære at lære, når man ser dårligt, fordi man ikke bare kan se, hvordan de andre gør. Synshandicappede har derfor brug for, at opgaven bliver beskrevet med ord, der nøjagtigt beskriver, hvad man skal gøre. Det kan også være problematisk for den synshandicappede at finde ud af, hvordan arme og hænder konkret skal bevæges for at løse opgaven.


Blot det at lære at gå på toilettet kan indebære indlæring af mange mindre funktioner eller opgaver. Denne opgave indebærer, at man skal kunne finde rummet med toilettet, åbne og lukke døren, låse døren indefra, finde hen til toilettet, tage benklæder ned, finde toiletpapir, rykke det af i passende stykker, bruge det, putte det ned i wc’et bagefter, skylle ud, sætte tøjet ordentligt, finde håndvasken, finde hanen, dreje på hanen, finde sæben, afpasse mængden, lægge sæben tilbage, fordele sæben på hænderne, skylle sæben af igen, lukke for vandet, finde håndklædet, tørre hænderne, osv.



Hæfte: Succesfuld Billedstøttet Kommunikation

Institut for Syn og Hørelse, Region Nordjylland

Medici E., Lundsten I., Rask K., Baggesen K.

http://tavsgruppen.dk/wp/?page_id=61