De fysiske rammer

Boligindretning

Boligen og dagtilbuddet indrettes således, at det er nemt for en synshandicappet person at færdes trygt, frit og uhindret mellem de forskellige rum og funktioner. Mange svært synshandicappede bliver passive, fordi de har problemer med at orientere sig og finde vej. Særlig tilpasning af det fysiske miljø og undervisning i at færdes alene kan efterfølgende øge selvstændighed og initiativ.

Struktur og orden

Svagsynede og blinde har brug for, at ting er på deres faste plads. Når man har svært ved at se, kan det være meget trættende, hvis man hver dag på ny skal finde ud af, hvordan ting er placeret. Husk altid at orientere personen, hvis der er blevet flyttet om på f.eks. møblerne. Fortæl og vis, hvordan møblerne aktuelt er placeret. En rengøringsvogn er nem at lokalisere, hvis man sætter en radio, der spiller, på vognen. Reglen om faste pladser kan gælde både på personens eget værelse og på fællesarealerne, i køleskabet med hensyn til placering af mælk, brød, smør, pålæg m.v., i garderoben, på badeværelset osv.

Hvis der er flere spiseborde i rummet, bør den sysnshandicappedes plads være placeret i yderkanten, således at personen kun skal forholde sig til lyde fra en side. (Det er meget energikrævende at skulle orientere sig i - og forholde sig til lyde, der kommer fra alle sider).

Tilgængelighed

Den synshandicappede bliver mere selvhjulpen, når tingene er placeret overskueligt. Det skal f.eks. være nemt at finde den plads, hvor jakken hænger, eller siddepladsen ved bordet. Der skal være ro og plads til af- og påklædning i svømmehallen og orden, så tingene ikke forbyttes eller bliver væk.

Døre og låger

Undgå usikkerhed og mange blå mærker ved at huske at sætte stole ind til bordet og at lukke skabslåger og opvaskemaskinen. Døre bør enten være helt åbne eller helt lukkede.

Godt lys

God grundbelysning er vigtigt for svagsynede. Det indebærer, at der skal være tilstrækkelig høj lysstyrke uden blænding. Belysning skal være jævn uden dunkle steder, også i gange, på toiletter og lignende. Almindelig dansk hyggebelysning er som regel ikke tilstrækkelig. Stearinlys duer slet ikke og kan være brandfarlige for den, som ikke ser dem! Individuel belysning bør desuden tilpasses personens synsfunktion og den opgave, han eller hun skal løse, som f.eks. at spise, frisere sig foran spejlet, tage tøj på i garderoben, gøre rent eller diverse gøremål i og ved egen bolig (nøglehul, postkasse og trappe) samt i dagtilbud. Synskonsulenten vil kunne være behjælpelig med lysmålinger og afprøvninger og give anbefaling om optimal belysning. På billedet ses et eksempel på, hvordan man med enkle midler – her en indstillelig skråplade af træ kombineret med en lampe med påhæftet lup – kan forstørre og belyse og placere fx et billede i den rette vinkel i forhold til synsretningen, så ingen behøver at holde det, der skal ses.

Blænding

Mange synshandicappede generes af blænding. For at undgå blænding skal man bl.a. sikre, at pæren ikke kan ses direkte. Blænding kan også opstå, når lys reflekteres fra blanke overflader. Husk, at en lavtstående sol nemt giver blænding, men at der kan skærmes af med lyse gardiner. En kasket kan være god til at skygge for generende lys. Siddepladser ved et vindue giver ofte godt lys. Husk, at personen bør sidde med ryggen eller siden mod vinduet for at undgå at blive blændet af solen.

Ledelinjer

Sørg for tydelige ledelinjer ved hjælp af f.eks. taktil eller visuel markering i gulv, håndgreb langs væggen eller lysledelinje i loftet, evt. en kombination af flere former for markering. Det er vigtigt at have særlig markering ved trapper og trin. Ledelinjerne kan forsynes med kendetegn ved døre til de enkelte rum.

Udendørsarealerne bør også forsynes med ledelinjer. Her kan f.eks. bruges gelænder eller taktile og visuelle ledelinjer i belægningen langs udvalgte ruter.

Udendørsbelægning med taktile ledelinjer findes ved en google-søgning på: "Taktilfliser"

Kendemærker

Da man som svagsynet eller blind nemt kan miste orienteringen, er det vigtigt at have kendemærker i det fysiske miljø. Kendemærkerne skal være konstante. Det vil sige, at det ikke må være ting, der flytter sig.

Eksempler på kendemærker:

Lydgivere: et tikkende ur, pippende fugle i et bur, en rislende vandkunst.

Akustiske ændringer: en lang gang kan ændre akustik, ved at man hænger to baner blødt stof op over for hinanden på hver sin side af gangen.

Underlag: ændringer i belægning på gulv eller sti, eksempelvis en nopret belægning ved udgangsdøre og gulvtæppe ved dagligstuearrangementet. Generelt er gulvtæpper i hele rummets areal en dårlig løsning, da de "spiser" mange lydlige informationer. Udendørs er der også mulighed for at variere belægningen, f.eks. med felter med brosten, der bryder en flisebelægning og markerer sti eller døre. Der findes også særlige fliser hvori der er indstøbt en ledelinje eller dupper i overfladen. De ses i bybilledet ofte som ruter på togstationer og ved udgange fra stationer over mod lyskryds eller busholdepladser.

Billeder, symboler/konkreter og følbare skilte: anbragt i naturlig højde for hænderne når man går, kan angive hvor i huset eller ved hvilken dør man står. Find gerne naturlige genstande, der allerede er i huset. Er den synshandicappede kørestolsbruger, skal højden på placering af kendemærket være afpasset dertil.

Markeringssystemer

For at hjælpe den svagsynede med at finde ting, både mellem egne og mellem andres ting, kan man f.eks. bruge et system af farvede kurve påhæftet en konkret.

Tøj: Man kan angive farven på tøj ved hjælp af en rund eller kantet knap placeret i sidesømmen.

Køleskabet og køkkenskabe: De forskellige madvarer og service bør have faste pladser. Madvarerne kan afmærkes, f.eks. ved at man altid sætter en elastik rundt om kærnemælkskartonen, altid opbevarer pålægget i den samme plastbøtte osv.

Medarbejderne kan hver have et taktilt symbol. Mange bo- og dagtilbud fortæller via billeder, hvem der kommer på arbejde. Svært svagsynede eller blinde kan have glæde af, at der også findes et taktilt symbol for hver medarbejder.

Kontraster og farver

Gode kontraster fremmer mulighederne for at orientere sig. For eksempel kan dørkarm og dør have en anden farve eller markant anderledes farvetone end væggen. Hvis gulvet har forskellig farvetone fra væg, giver det bedre rumfornemmelse – det samme gælder loftet. Hjørner, der stikker ud i rummet kan males med en 8-12 cm bred kontrastfarve fra gulv til loft. På et hvidt badeværelse er mørkt håndklæde og farvet toiletsæde en god hjælp, ligesom kontrast omkring toiletrulleholder. Andre gode markeringer er kontrastafmærkning omkring hvide lyskontakter på hvid væg, kontrast på hyldekanten i skabe samt greb på skabe, døre og vandhaner i anden farve eller tone end omgivelserne.